Seriøs bæredygtig omstilling

Det er tid for handling

Det er tid til handling. Politisk handling. Klimakrisen er virkelig og der er brug for ambitiøse mål, hvis vi skal skabe den forandring, verden har brug for.
Heldigvis er der masser, vi kan gøre og i Alternativet har vi modet til at tænke langsigtet – også når det er upopulært.
Du og jeg kan være gode til at ændre vaner og forbrug, men fra politisk hold er det vores opgave at skabe de politiske rammer, der gør det grønne valg til en selvfølge.
Social bæredygtighed og grøn omstilling skal altid være pejlemærker for de beslutninger, vi tager for vores land og vores fælles fremtid.   

Vi ønsker, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, da vi har hverken tid eller råd til at vente.

Mange små skridt

Der skal store politiske beslutninger til, på statsniveau, for at vi kan nå at rette op på vores negative indvirkning på klimaet.
I kommunerne og staten skal vi tage ansvar som by og land, – og som arbejdsgiver.
Beslutningstagere skal give plads til, at borgerne kan handle for miljøet. MEN indtil da kan vi alle gøre noget i vores hverdag.
I hverdagen kan vi genbruge, bytte, reparere, spise mindre kød, købe økologisk og alt muligt andet.
Der er noget, vi kan gøre hver dag, uden at skulle vente på andre.

Jeg forsøger at indrette min hverdag efter dette princip ved at have altan-kompost, bistader, en skolehave og ved at strikke karklude, ligesom jeg selvfølgelig sørger for at affaldssortere og genbruge. Det er ikke sikkert, at det er dette, der ligger dig nærmest. Men du kan helt sikkert gøre noget i din hverdag og i de fællesskaber som du er del af.Du må meget gerne sende en kommentar, eller vise mig dine skridt, ved at bruge hashtagget #MangeSmåSkridt på facebook eller Instagram

Brug – Vask – Brug – Vask – Brug –

Under valgkampen deler deler jeg 1000 hæklede vatrondeller ud.
Rondellerne ligger inden i min valgkamps-folder.

I stedet for brug-og-smid-væk kan du bruge-vaske-bruge. Det er meget bedre for miljøet.
Et lille konkret eksempel på hvordan vi kan ændre vores vaner og være mere bevidste om hvordan vi passer på jordens ressourcer:
2,5% af verdens marker er opdyrket med bomuld
– men 24% af verdens insektgift og 11% af verdens pesticider bliver brugt ved bomuldsproduktion.

Selvom en vatrondel er af økologisk bomuld ikke redder verden, så er det et lille skridt, der kan blive til #mangesmåskridt

Hvis du selv har lyst at prøve kræfter med hæklenål så kig her:

Video link: Lær at hækle en vatrondel
https://samvirke.dk/artikler/videoguide-laer-at-haekle-en-vatrondel

Hvis hækling ikke lige er dig kan klippe dem ud af f.eks. et gammelt håndklæde og et zigzagge dem i kanten, så de ikke trævler.

10 skridt med en grøn fremtid